Særligt om forløb til pårørende
Når man skal tilrettelægge et forløb, kan det aldrig gøres helt ens, da det altid skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov.
Derfor vil den første samtale altid bruges på at høre den pårørendes historie, og spørge ind til, hvor de særligt mærker udfordringer osv. Her kommer den motiverende samtale virkelig i brug, så vi kan danne et godt overblik over den enkeltes situation. Mange pårørende kommer med en kæmpe talestrøm, da de endelig har et lyttende øre, og ofte er så belastede af situationen!
Det er helt ok at afbryde rådsøger i talestrømmen, og spørge ind til ting der bliver sagt, eller fx ”Jeg kommer til at tænke på når du siger xxx, at det kan være vigtigt at vi arbejder med xxx”. Man må altid gerne stoppe talestrømmen, men på en hensynsfuld og omsorgsfuld måde! Allerede i første samtale, kan man hurtigt fornemme, om det kan give mening at der skal gives 8 samtaler i stedet for 4. Alt efter hvor indgribende problematikkerne er, og hvor mange de kæmper med. Hvis man her allerede kan mærke om der er brug for 8 samtaler, kontakt da den rådgivningsfaglige koordinator!
Følgende er særlige opmærksomhedspunkter der kan være vigtigt at have med i tankerne om et forløb:
- Hvor involverede er den enkelte pårørende? (se her særligt afsnittet i rådgiverportalen om under-, over- og balanceret involvering, (indsættes som link)). Ofte oplever vi at de er overinvolvering, og det skal de hjælpes på vej i at forstå til en mere balanceret engagering
- Medmisbrug (se her særligt afsnittet om medmisbrug og opmærksomhedspunkter (indsættes som link))
- Egne grænser og rammer
- At passe på sig selv som pårørende
- At hjælpe den misbrugende på en balanceret måde
- Værktøjer de kan bruge efter endt forløb!
Det er svært at sætte samtalerne op som en plan man skal følge, da det altid skal tage udgangspunkt i den enkelte rådsøger, men ovenstående punkter kan være vigtige at have med i overvejelserne om hvad man skal fokusere på. Det kan også være godt at give den pårørende små opgaver fra gang til gang i samtalerne.
Opgaverne kan være mange, men fx kan følgende opgaver være gode:
- Skriv alt det du kunne have lyst til at fortælle til din pårørende (her bruges den misbrugendes navn konkret!), så de får det ud. De må gerne skælde ud, være vred osv. Fokus med opgaven er at få det ud. Derefter tages det op i næste samtale, hvilke ting kan der konkret gøres noget ved, er der skyld og skam kan der tales om det osv. Vigtigt er at sige at brevet ikke skal sendes til misbrugeren! Evt kan mailen sendes til den rådgivningsfaglige koordinator, som giver den videre til rådgiver inden næste samtale.
- Hvad kan du have brug for fra din pårørende (denne er særligt god hvis den misbrugende oplever at den pårørende er overengageret – så man kan mødes et sted hvor det er acceptabelt for begge). I den efterfølgende samtale tales der så om hvordan den samtale kan foregå med den misbrugende.
Ovenstående to opgaver er gode at have sammen i perioden mellem to samtaler, da det kan være lettere at løse opgave 2 når man har løst opgave 1.
- Hvor mærker du mest at den misbrugende overskrider dine grænser, og hvor kunne du have brug for at sætte grænser du ikke er i stand til på nuværende? (denne er god til at give dem mulighed for at mærke godt efter. Den kan være svært at svare på med det samme og derfor en god øvelse for rådsøger)
- Er der andre steder i dit liv, hvor du oplever at det er svært at sætte grænser, og hvilke kunne du her have brug for at sætte?
Ovenstående to opgaver er gode at have sammen i perioden mellem to samtaler, da man så kan hjælpe den pårørende til at starte med at øve sig i grænserne på andre personer, og hen af vejen implementere dem til den misbrugende. De vil samtidig ofte opleve at de generelt vil få stærkere forhold til deres netværk, når de begynder at passe på sig selv. Nogle pårørende har enormt svært ved at se at de har et medmisbrug til den misbrugende. Her er det vigtigt at hjælpe dem til en forståelse af, hvad der er normal hjælp at give og hvornår det er et medmisbrug. Særligt ved pårørende hvor det er deres voksne barn er dette vigtigt.
Fx fortæller mange pårørende at de køber mad hver uge og leverer, betaler togkort, en pakke smøger osv. Det gør de på jævnlig basis, og her er det et medmisbrug, fordi de giver den misbrugende mulighed for at have sit misbrug, da de ikke skal bruge penge på de ting ellers. Som forældre er det helt normalt en sjælden gang imellem, at man køber en pose madvarer til sit barn, eller lige giver togkortet en enkelt måned. Men det er ikke normalt at gøre på ugentlig/månedligt basis og her er man nødt til at hjælpe dem med at forstå hvorfor det gerne skal stoppe!
Opgaver der kan være gode i forbindelse med medmisbrug hos forældre:
- På hvilken måde oplever du, at du hjælper xxx med at komme ud af misbruget, eller mindske misbruget, når du betaler alle de her ting for ham/hende?
- Hvordan kunne det blive mere naturligt, ligesom du gør hos dine andre børn?
- Hvorfor tænker du der skal være en forskel på xx og dine andre børn?
Dette er med til at få dem til, på egen krop, mellem samtalerne, at mærke hvor stort et medmisbrug de rent faktisk har, og komme til en erkendelse af at det skal ændres. Den efterfølgende samtale vil derfor have fokus på, hvordan man kan ændre det! Alle 3 opgaver kan være gode at give på en gang, i perioden mellem to samtaler. Vi oplever generelt, at de pårørende er meget glade for forløbene hos Misbrugsportalen, og derfor er det vigtigt at vi bliver endnu skarpere på vores opgave som samtalepartner, så vi kan fortsætte med at støtte mange år frem!
Særligt om forløb til den misbrugende
At tilbyde anonyme telefoniske forløb til en i misbrug, kan sætte os på en vanskelig opgave, da vi ikke på samme måde, kan give den støtte de kan få i en behandling. Derfor vil støtten i et forløb til den misbrugende ofte bære præg af, at man støtter dem til at komme i en reel behandling, og hvad der skal til for at de kan nå derhen.
Mange ønsker egentlig hjælpen, men føler sig ikke klar til at fortælle omverdenen om deres misbrug, og de hemmeligholder det ofte og lyver om det, overfor deres pårørende, eller fortæller at de har styr på det. Faktum er bare, at de sjældent har så godt styr på det, som de gerne vil tro! Derfor sætter det også nogle særlige krav til os som frivillige, i at motivere dem til at fortælle pårørende om deres misbrug, og særligt at finde en behandling hvor de kan få hjælp til at stoppe, eller mindske deres misbrug. Vi oplever at mange ikke er helt klar endnu, til at nå dertil, og derfor afbryder de forløbet ret hurtigt og vender ikke ikke vender tilbage. Dette er helt ok! Også selvom det kan medføre en frustration hos os som frivillige.
Særlige opmærksomhedspunkter når man har en misbruger i forløb:
- Hvor mærker du at misbruget bliver sværest i din dagligdag?
- Har du et ønske om at komme ud af dit misbrug, og hvad forestiller du dig der skal til?
- Har du styr på dit misbrug?
- At skabe en dagligdag uden misbrug
- Fordele og ulemper ved misbruget?
- Er det muligt at fastholde et arbejde eller er misbrugsramte uden for arbejdsmarkedet? Er der drømme og håb for fremtiden?
- Behandlingsformer – ambulant, dagbehandling eller døgnbehandling
- Har misbrugeren tidligere været ude af misbruget? Hvad fik vedkommende til at falde i igen?
- Kender nogen til misbruget? Hjælp til at være ærlig omkring sit misbrug
- Pårørende!
- Erstatte misbruget med noget andet og ikke blot et nyt misbrug - mestringsstrategier
Der er mange opmærksomhedspunkter at have hos den misbrugende, ligesom der er hos den pårørende. Ovenstående er nogle af de fokuspunkter der kan være. Mange misbrugere tror, at vi kan hjælpe dem ud af misbruget i samtaleforløbet, og det er desværre sjældent muligt for os at gøre det, da vi ikke kan yde den nødvendige behandling. Mange tænker også at de selv kan trappe ud af det, måske en kold tyrker. Det kan desværre være livsfarligt at gøre på egen hånd, hvorfor det er meget vigtigt at vi fortæller hvorfor vi mener at behandling er meget vigtig!
Den fornemmeste opgave vi har i forhold til en person i misbrug, er at give dem tillid til at der er behandling at få! Det er muligt at lære at leve uden et misbrug og at de faktisk har rigtig mange ressourcer i dem selv. Vi kan i forløbet hjælpe med at finde disse ressourcer og hjælpe til at de begynder at bruge dem.
Mange misbrugere lyver overfor deres netværk, om deres misbrug. Det er vi nødt til at hjælpe dem til at stoppe og forklare vigtigheden af hvorfor!
Nogle misbrugere har været ærlige overfor deres netværk, og særligt de tætte pårørende, eller de pårørende har selv opdaget det, og forsøger ihærdigt at få dem til at søge hjælp. Dette lykkes ikke, før den misbrugende selv er klar til at søge hjælpen. Derfor kan det være hjælpsomt for den misbrugende, at de også kalibreres i kontakten med de pårørende, og ligesom vi hjælper de pårørende til at sætte rammer og grænser, er det også vigtigt at hjælpe den misbrugende til at kunne dette. Fx hvis en misbruger er kommet i behandling, er det faktisk ok at de siger til deres pårørende, at de lige nu ikke er klar til at fortælle særlig meget om behandlingen og hvordan de har det, men at de gerne vil, når de er mere klar. Nogle misbrugere har brug for at kunne have fuld fokus på behandlingen, uden særlig indgriben fra de pårørende! Særligt når det er forældres voksne børn der er i et misbrug, er det vigtigt at hjælpe dem til at sætte grænser for hvad de kan og vil fortælle lige her og nu!
Nogle af de opgaver der kan være gode at give misbrugeren i et forløb kan være:
- Hvad giver misbruget dig af gode ting, og hvor kan du mærke at misbruget giver dig negative konsekvenser?
- Har du nogle ideer til hvordan du kan ændre nogle af disse ting?
Det er en opgave der kan være svær at svare på, så hvis man giver den opgave undervejs, er det godt at forklare hvorfor og hvordan man som rådgiver kan se nogle muligheder i det. Så der er noget at tænke over til næste opgave.
- Hvad kunne du have brug for fra dine forældre, i den situation du er i lige nu?
- Kunne du have brug for at sætte nogle rammer og grænser overfor dem?
Denne er særlig god til at give den misbrugende en egen-opmærksomhed omkring deres situation. Får de overskredet deres grænser gang på gang? Føler de at de overvåges eller andet? Hvordan kan de hjælpes til at se behovet for hjælp, uden at det føles invaderende for dem fra deres forældre? Hvis forældrene samtidig får samtaler, kan de hjælpes til at tale om det, på en måde der er ok for begge parter!
- Har du nogle tanker om hvordan du kan få nogle gode ting ind i din hverdag, som ikke involverer et misbrug?
Her kan vi som rådgivere komme med mange eksempler, sport, hobby osv der kan være gode for rådsøger at få ind i sin hverdag, så de stille og rolig får skabt normale rutiner og rytmer, som ikke involverer misbrug. Vi oplever med jævne mellemrum, at få ansøgninger fra misbrugere der har en psykisk diagnose eller sårbarhed. Her kan misbruget give rigtig god mening, fordi det skaber en ro for dem, de har svært ved at finde på andre måder. Fx på et menneske med skizofreni kan det skabe ro i hovedet, så stemmerne eller synsforstyrrelserne ikke er så slemme. Eller et menneske med svær angst eller depression, kan de opleve at det kan give dem ro og glæde på en hel anden måde.
Når vi har mennesker i forløb med psykiske diagnoser – er det vigtigt at have fokus på at behandlingen kan være anderledes! Det er ikke altid at den almene behandling i et misbrugscenter kan hjælpe dem, og at det her skal suppleres med behandling i psykiatrien