Modul 4
Modul 4 indeholder en stor viden om det at være pårørende til misbrug og afhængighed. Størstedelen af vores henvendelser er fra pårørende, og det er en central målsætning at yde hjælp til dem, da der ellers ikke findes mange muligheder eller tilbud målrettet de pårørende. Du får her en grundig viden om, hvad det vil sige at være pårørende til misbrug: hvordan de kan være påvirkede samt hvilke kriser og reaktioner, der kan være hos dem.
Du får værktøjer til at kunne støtte dem i at sætte rammer og grænser for sig selv i forhold til den afhængige person, de er pårørende til. Hvordan er det eksempelvis at konfrontere den misbrugende, hvordan kan man sætte sunde grænser, og hvordan kan man som pårørende gøre det bedst muligt, uden at det ender i konflikt eller misforståelser?