Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Medafhængighed

​At være pårørende er en betegnelse for at være nærtstående til den misbrugsramte, og at man på en eller anden måde bliver påvirket af dem.
​Ofte vil pårørende dække over den stofafhængige, lyve om deres livssituationen for deres netværk og skjule den uhåndterlige livsstil. Nogle overbeviser sig selv om, at kærlighed og opmærksomhed er vejen, som skal få den stofafhængige til at indse sine fejl. Andre bruger vrede, skældud og trusler som en måde at kontrollere den misbrugsramte på.

Pårørende – uanset om det er til ens partner, samlever eller ens barn med misbrug – vil ofte bruge ekstreme metoder få at opnå kontrol. Dette kan også inkludere sporing og gennemgang af den stofafhængiges telefon, mails og konti. Der findes mange forskellige variationer af pårørendes adfærdsmønstre, men oftest er de altid forbundet med kontrol.

​Den pårørende udvikler med tiden en uhensigtsmæssig rolle i forholdet til den stofafhængige. I modsætning til hvad mange tror, påtager den pårørende sig denne rolle ubevidst, og de ender med at ”trives” heri. Rollen fokuserer på at ”rydde op” efter den misbrugende.
​Det skal forstås på den måde, at den pårørende føler sig nødvendig i forholdet – de føler, at de selv og den misbrugsramte er afhængige af hinanden. Denne rolle er med til at forflytte grænser og briste de værdier, som tidligere var det fundament, der bandt familien sammen. Dette bliver ofte omtalt som medafhængighed.

Pårørende og medafhængighed

Ikke alle pårørende er medafhængige, men en stor andel er. Derfor er det som rådgiver vigtigt at kende til de mulige dynamikker, der findes i misbrugsramte familier. I Misbrugsportalen anvender vi ikke begrebet medmisbruger, da det ikke stemmer overens med vores menneskesyn. Det bidrager ikke til en pårørendes forståelse for deres egen rolle i relation til en afhængig i hjemmet, hvor misbruget har stået på over længere tid.
​Derimod kan vi beskrive de uhensigtsmæssige dynamikker, der opstår i familier og relationer, hvor misbruget har stået på over en længere periode, som medafhængighed – og som beskrevet ovenfor, opstår dette i mange tilfælde, uden at den pårørende er bevidst om dette.

Helt specifikt er medafhængighed et behov for kontrol eller dét at kontrollere en anden. I behovet for kontrol over den misbrugsramte nedprioriterer man sine egne behov – og børnenes, hvis der er børn i hjemmet – således at den pårørende har fuldt fokus på den misbrugsramtes behov. I denne forstand bliver den pårørende afhængig af den misbrugsramte.
​Disse underliggende problemer kan stamme fra ens egne traumatiske oplevelser, et lavt selvværd, opvækst med en forælder i misbrug e.a. Derfor er vores fokus på den pårørende selv så essentielt i rådgivningen: den medafhængige pårørendes handlingsmønstre kan være så dybt indlejret, at de typisk vil have meget svært ved at slippe de uhensigtsmæssige mønstre.​

​Mønsteret kan være individuelt betinget og meget forskelligt fra pårørende til pårørende. For at beskrive generelle handlingsmønstre hos medafhængige, anvendes der i teori en metaforisk illustrering af den pårørendes skiftende rolle i relation til den misbrugende. Her kan man med fordel finde viden om den dysfunktionelle dynamik i familiens samspil, hvor den medafhængige part, såvel som den afhængige i forholdet, vil skifte mellem ”redder – krænker – offer”-roller.

Hvis du ikke tidligere har arbejdet med offer-trekanten, også kaldet drama-trekanten, anbefaler vi du læser om den. Den illustrerer på meget simpel vis de komplekse og destruktive dynamikker, der alle er centreret omkring ansvar, skyld og skam. Rollerne illustreret i trekanten er generelt nogle man skifter imellem, men oftest vil en af dem dominere hos den pårørende i en misbrugsramt familie.

Den medafhængiges involvering

Som overstående beskriver, indtager den medafhængige forskellige, konstant skiftende roller ift. til den misbrugsramte. Disse roller beskriver en meget specifik måde at være på. De forskellige involveringsformer beskrevet nedenfor, forklarer mere generelle og følelsesmæssige handlingsmønstre. Man kan således godt skifte mellem de tre roller og samtidig være over- eller underinvolveret.

Involveringsformer er blot nogle af de begreber, der beskrives i Grundbog i Belastningspsykologi, som dette afsnit er lavet ud fra. Bogen er henvendt fagpersoner, der arbejder med at håndtere udsatte menneskers svære følelser og traumatiske oplevelser.
​Vi anbefaler at læse mere i den, da bogens indhold kan appliceres både på pårørende af misbrugsramte og på os som frivillige. Generelt omhandler den de mentale udfordringer, der kan følge med, når vi hjælper mennesker, som har det svært eller har haft traumatiske oplevelser. Derfor har den i vores fag den dobbeltsidede effekt af både at kunne lære os noget om den pårørende, men også at gøre os opmærksom på os selv i vores arbejde, så vi ikke bliver unødvendigt belastet.

Begreberne over- og underinvolvering er mest henvendt den pårørende. Grunden til, at de kommer til at over- eller underinvolvere sig, skyldes vores hjernes spejlneuroner. Når vi hjælper et andet menneske, bidrager vores spejlneuroner til at spejle deres følelser, og vi kan på den måde vise empati. Den uhensigtsmæssige form for involvering opstår, når vi bliver overvældet af de empatiske indtryk.

Når den medafhængige overinvolverer sig, vil de næsten overtage den misbrugsramtes følelser, og vil over tid gradvist miste evnen til at træffe logiske beslutninger. I stedet for at træde et skridt tilbage fra det overvældende empatiske indtryk, går den overinvolverede længere ind i den misbrugsramtes følelser. Et eksempel kunne være at gøre alle den misbrugsramtes daglige pligter, hvilket gør at den misbrugsramte kan forsætte sit misbrug. Det er en af de typiske former for involvering, vi oplever hos medafhængige – at rydde forhindringer af vejen eller rydde op efter den misbrugende.

Når den medafhængige underinvolverer sig, bliver de følelsesmæssigt distanceret og har alt deres fokus på at træffe logiske beslutninger. Gennem underinvolvering håndteres den empatiske overbelastning altså ved at distancere sig helt fra den. Et eksempel kan være, at den pårørende nægter at hjælpe den misbrugende med noget, selv at starte i misbrugsbehandling, som faktisk kunne hjælpe vedkommende med at komme ud af sit misbrug. Det kan også være, at den pårørende bare ignorerer problemet og lader som om intet er galt. Den medafhængige kan gå fra overinvolvering til underinvolvering, fordi de bliver så belastede af situationen, særligt når de ikke modtager hjælp. Det kan blive en måde at overleve på, og derfor bliver det uhensigtsmæssigt.

Der er selvfølgelig også en hensigtsmæssig måde at involvere sig på, og det ligger i en balance mellem over- og underinvolvering: Den medafhængige skal helst kunne leve sig empatisk ind i den misbrugsramtes følelser, men de skal ikke overtage dem. De skal stadig kunne træffe logiske beslutninger og sige fra over fra den misbrugsramte, men hvis de ønsker at hjælpe, skal de ikke trække sig helt. De skal med andre ord være i balance og i kontakt – ikke udelukkende ment som i kontakt med den misbrugsramte, selvom dette også er godt, men i kontakt med sig selv. På den måde kan den pårørende bedre passe på sig selv, og når man selv er i sikkerhed, er det først her, man er i stand til at hjælpe andre. 

Det er bl.a. dette, vi i Misbrugsportalens rådgivning sigter efter: at hjælpe den pårørende med et balanceret forhold til den misbrugsramte og at komme i kontakt med sig selv.

​Det er vigtigt at huske på, at teorierne og illustrationen ovenfor oprindeligt er tiltænkt profesionelle ansat til at hjælpe. Dette er ikke tilfældet hos den pårørende, og vi skal ikke påkræve, at vedkommende hjælper den misbrugsramte. Dog ønsker de pårørende, der kontakter vores rådgivning oftest at hjælpe deres misbrugsramte familiemedlem, og denne model afbilleder, hvordan det kan gøres på den mest hensigtsmæssige måde, hvor den pårørende stadig passer på sig selv.

Kilder:

Helle Lindegaard og Center for Rusmiddelforskning, "Afhængighed og relationer - de pårørendes perspektiv" (2008), Udgiver: J & R Frydenberg a/s, København, ISBN: 87-89029-71-2

Rikke Høgsted, "Grundbog i belastningspsykologi", 2. udgave, 1. oplag 2019 s. 94-95

​Hvad er Pårørende Netværket - Misbrugsportalen?

Pårørende Netværket er en frivillig social rådgivningsorganisation, der henvender sig til familier og individer berørt af afhængighed.

Foreningen arbejder for at skabe bedre vilkår for pårørende og misbrugsramte gennem vores akutrådgivning, samtaleforløb, terapeutiske gruppeforløb og afvikling af projekter såsom landsdækkende julehjælp, oplæg og pårørendefællesskaber. 

Åbningstider​

Mandag – tirsdag

15.00 – 18.00​

Onsdag  - fredag

18.00 – 21.00​

Weekender og helligdage

lukket

Der tages for​behold for ændringer i åbningstiderne.

Kontaktoplysninger

Pårørende Netværket - Misbrugsportalen

Bagsværd Hovedgade 126

2880 Bagsværd

Klik her for rutevejledning

Akutrådgivning: 7090 9080

Sekretariat: 7060 4446

mail@misbrugsportalen.dk