Den medafhængiges involvering
Som overstående beskriver, indtager den medafhængige forskellige roller ift. til den misbrugsramte, som er konstant skiftende. Disse roller beskriver en meget specifik måde at være på. De forskellige involveringsformer, som vil blive beskrevet nedenfor, forklare mere generelle og følelsesmæssige handlingsmønstre. Man kan således godt skifte mellem de tre roller, og samtidigt være over- eller underinvolveret.
Involveringsformer er blot nogle af de begreber som beskrives i Grundbogen i Belastningspsykologi, bogen som dette afsnit er lavet ud fra. Vi anbefaler at læse mere i den, da det bogen omhandler, kan appliceres på pårørende af misbrugsramte, men også på os som frivillige. Generelt handler den om de mentale udfordringer som kan følge med, når vi hjælper andre mennesker som har det svært eller har haft traumatiske oplevelser. Derfor har den i vores fag den dobbeltsidede effekt af både at kunne lærer os noget om den pårørende, men også at gøre os opmærksom på os selv i vores arbejde, så vi ikke bliver unødvendigt belastet.
Over- og underinvolvering er begreber som er mest henvendt den pårørende. Grunden til at de kommer til at over- eller underinvolvere sig er pga. af vores hjernes spejlneuroner. Når vi hjælper et andet menneske, gør vores spejlneuroner at vi spejler deres følelser, og vi kan på den måde vise empati. Den uhensigtsmæssige form for involvering opstår når vi bliver overvældet af de empatiske indtryk.
Når den medafhængige overinvolvere sig, vil de næsten overtage den misbrugsramtes følelser og vil over tid mere og mere miste evnen til at lave logiske beslutninger. I stedet for at træde et skridt tilbage fra det overvældende empatiske indtryk håndtere den overinvolverede det modsatvis, og går længere ind i den misbrugsramtes følelser. Et eksempel kunne være at gøre alle den misbrugsramtes daglige pligter, hvilket gør at den misbrugsramte kan forsætte sit misbrug. Det er en af de typiske former for involvering, vi oplever hos medafhængige.
Når den medafhængige underinvolvere sig, bliver de følelsesmæssigt distanceret, og har alt sin fokus på at tage logiske beslutninger. At underinvolvere sig håndterer således den empatiske overbelastning ved at distancere sig helt fra den. For eksempel at den pårørende nægter at hjælpe den misbrugende med noget, selv at komme i behandling, som faktisk kunne hjælpe den misbrugsramte med at komme ud af sit misbrug. Det kan også være at den pårørende bare ignorerer problemet og lader som om der ikke er noget galt. Den medafhængige kan gå fra overinvolvering til underindvolvering fordi de kan blive så belastede af situationen, særligt når de ikke modtager hjælp. Det kan blive en måde at overleve på, og derfor bliver det uhensigtsmæssigt.
Der er selvfølgelig også en hensigtsmæssig måde at involvere sig på, og det ligger i en balance mellem over- og underinvolvering. Den medafhængige skal helst kunne leve sig empatisk ind i den misbrugsramtes følelser, men de skal ikke overtage dem. De skal stadig kunne tage logiske beslutninger, og sige fra over fra den misbrugsramte, men hvis de ønsker at hjælpe, skal de ikke trække sig helt. De skal med andre ord være i balance og i kontakt, ikke udelukkende ment som i kontakt med den misbrugsramte, selvom dette også er godt, men som i kontakt med sig selv. På den måde kan den pårørende bedre passe på sig selv, og når man selv er i sikkerhed, er det først her man er i stand til at hjælpe andre.
Det er bl.a. det vi i misbrugsportalens rådgivning sigter efter: at hjælpe den pårørende med et balanceret forhold til den misbrugsramte, og at komme i kontakt med sig selv.