Den medafhængiges involvering
Som overstående beskriver, indtager den medafhængige forskellige, konstant skiftende roller ift. til den misbrugsramte. Disse roller beskriver en meget specifik måde at være på. De forskellige involveringsformer beskrevet nedenfor, forklarer mere generelle og følelsesmæssige handlingsmønstre. Man kan således godt skifte mellem de tre roller og samtidig være over- eller underinvolveret.
Involveringsformer er blot nogle af de begreber, der beskrives i Grundbog i Belastningspsykologi, som dette afsnit er lavet ud fra. Bogen er henvendt fagpersoner, der arbejder med at håndtere udsatte menneskers svære følelser og traumatiske oplevelser.
Vi anbefaler at læse mere i den, da bogens indhold kan appliceres både på pårørende af misbrugsramte og på os som frivillige. Generelt omhandler den de mentale udfordringer, der kan følge med, når vi hjælper mennesker, som har det svært eller har haft traumatiske oplevelser. Derfor har den i vores fag den dobbeltsidede effekt af både at kunne lære os noget om den pårørende, men også at gøre os opmærksom på os selv i vores arbejde, så vi ikke bliver unødvendigt belastet.
Begreberne over- og underinvolvering er mest henvendt den pårørende. Grunden til, at de kommer til at over- eller underinvolvere sig, skyldes vores hjernes spejlneuroner. Når vi hjælper et andet menneske, bidrager vores spejlneuroner til at spejle deres følelser, og vi kan på den måde vise empati. Den uhensigtsmæssige form for involvering opstår, når vi bliver overvældet af de empatiske indtryk.
Når den medafhængige overinvolverer sig, vil de næsten overtage den misbrugsramtes følelser, og vil over tid gradvist miste evnen til at træffe logiske beslutninger. I stedet for at træde et skridt tilbage fra det overvældende empatiske indtryk, går den overinvolverede længere ind i den misbrugsramtes følelser. Et eksempel kunne være at gøre alle den misbrugsramtes daglige pligter, hvilket gør at den misbrugsramte kan forsætte sit misbrug. Det er en af de typiske former for involvering, vi oplever hos medafhængige – at rydde forhindringer af vejen eller rydde op efter den misbrugende.
Når den medafhængige underinvolverer sig, bliver de følelsesmæssigt distanceret og har alt deres fokus på at træffe logiske beslutninger. Gennem underinvolvering håndteres den empatiske overbelastning altså ved at distancere sig helt fra den. Et eksempel kan være, at den pårørende nægter at hjælpe den misbrugende med noget, selv at starte i misbrugsbehandling, som faktisk kunne hjælpe vedkommende med at komme ud af sit misbrug. Det kan også være, at den pårørende bare ignorerer problemet og lader som om intet er galt. Den medafhængige kan gå fra overinvolvering til underinvolvering, fordi de bliver så belastede af situationen, særligt når de ikke modtager hjælp. Det kan blive en måde at overleve på, og derfor bliver det uhensigtsmæssigt.
Der er selvfølgelig også en hensigtsmæssig måde at involvere sig på, og det ligger i en balance mellem over- og underinvolvering: Den medafhængige skal helst kunne leve sig empatisk ind i den misbrugsramtes følelser, men de skal ikke overtage dem. De skal stadig kunne træffe logiske beslutninger og sige fra over fra den misbrugsramte, men hvis de ønsker at hjælpe, skal de ikke trække sig helt. De skal med andre ord være i balance og i kontakt – ikke udelukkende ment som i kontakt med den misbrugsramte, selvom dette også er godt, men i kontakt med sig selv. På den måde kan den pårørende bedre passe på sig selv, og når man selv er i sikkerhed, er det først her, man er i stand til at hjælpe andre.
Det er bl.a. dette, vi i Misbrugsportalens rådgivning sigter efter: at hjælpe den pårørende med et balanceret forhold til den misbrugsramte og at komme i kontakt med sig selv.