Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Medafhængighed

​Den pårørende er en betegnelse for folk som er tæt på den misbrugsramte, og som på en eller anden måde bliver påvirket af dem. Ofte vil pårørende dække over den stofafhængige, lyve om sin livssituationen for sit netværk og skjule den uhåndterlige livsstil. Nogen overbeviser sig selv om at kærlighed og opmærksomhed er vejen, som skal få den stofafhængige til at se sine fejl. Andre bruger vrede, skældud og trusler, som en måde at kontrollere den stofafhængige på.

Pårørende, uanset om det er til en partner, samlever eller sit barn med misbrug, vil ofte bruge ekstreme metoder få at opnå kontrol. Dette kan også inkludere sporing og gennemgang af den stofafhængiges telefon, mails og konti. Der findes mange forskellige variationer af pårørendes adfærdsmønstre men oftest altid forbundet med kontrol.

​Derudover, udvikler pårørende, med tiden en uhensigtsmæssig rolle i forholdet til den stofafhængige. I modsætning til hvad mange tror, påtager den pårørende sig denne rolle ubevidst, og de ender med at ”trives” heri. Rollen fokusere på, at ”rydde op” efter den stofafhængige, og det skal forstås på en sådan måde, at den pårørende føler sig nødvendig i forholdet og de føler, at de selv og den misbrugsramte er afhængige af hinanden. Denne rolle er med til at rykke grænser og briste de værdier, som tidligere var et fundament der bandt familien sammen. Dette bliver ofte omtalt som medafhængighed.

Pårørende og medafhængighed

Det er ikke alle pårørende, som er medafhængige, men en stor andel er, hvorfor det, som rådgiver, er vigtigt at kende de mulige dynamikker der findes i misbrugsramte familier. I Misbrugsportalen anvender vi ikke begrebet medmisbruger, da det ikke stemmer overens med vores menneskesyn. Det bidrager ikke til en pårørendes forståelse for deres egen rolle i relation til en afhængig i hjemmet, hvor misbruget har stået på over længere tid. Derimod, kan vi beskrive de uhensigtsmæssige dynamikker, som opstår i familier og relationer, hvor misbruget har stået på over en længere periode, som medafhængighed, og som beskrevet ovenfor, sker det i mange tilfælde, uden at den pårørende er bevidst om dette.

Helt specifikt er medafhængighed et behov for kontrol, eller det at kontrollere en anden. I behovet for kontrol over den misbrugsramte nedprioriterer man sine egne behov (og børnenes – hvis der er børn i hjemmet) således at den pårørende, har fuldt fokus på den misbrugsramtes behov. I denne forstand bliver den pårørende afhængig af den misbrugsramte. Disse underliggende problemer kan stamme fra deres egne traumatiske oplevelser, et lavt selvværd eller opvækst med en forælder i misbrug, hvorfor vores fokus på den pårørende selv, er så vigtig i rådgivningen. Da den medafhængige pårørendes handlingsmønstre kan være så dybt indlejret, vil de typisk have meget svært ved at slippe sit mønster.​

​Mønsteret kan være individuelt betinget og meget forskelligt fra pårørende til pårørende. For at beskrive generelle handlingsmønstrene hos medafhængige, anvendes der i teori en metaforisk illustrering af den pårørendes skiftende rolle i relation til den misbrugende. Her kan man med fordel finde viden om den dysfunktionelle dynamik i familiens samspil, hvor den medafhængige part, såvel som den afhængige i forholdet, vil skifte mellem ”redder – krænker – offer” roller.

Hvis du ikke tidligere har arbejdet med offer-trekanten, også kaldet drama-trekanten, anbefaler vi du læser om den . Den illustrerer på meget simpel vis de komplekse og destruktive dynamikker, der alle er centreret omkring ansvar, skyld og skam. Rollerne, illusteret i trekanten er generelt nogle man skifter imellem, men oftest vil en af dem dominere i en misbrugsramt familie, og hos den pårørende.

Den medafhængiges involvering

Som overstående beskriver, indtager den medafhængige forskellige roller ift. til den misbrugsramte, som er konstant skiftende. Disse roller beskriver en meget specifik måde at være på. De forskellige involveringsformer, som vil blive beskrevet nedenfor, forklare mere generelle og følelsesmæssige handlingsmønstre. Man kan således godt skifte mellem de tre roller, og samtidigt være over- eller underinvolveret.

Involveringsformer er blot nogle af de begreber som beskrives i Grundbogen i Belastningspsykologi, bogen som dette afsnit er lavet ud fra. Vi anbefaler at læse mere i den, da det bogen omhandler, kan appliceres på pårørende af misbrugsramte, men også på os som frivillige. Generelt handler den om de mentale udfordringer som kan følge med, når vi hjælper andre mennesker som har det svært eller har haft traumatiske oplevelser. Derfor har den i vores fag den dobbeltsidede effekt af både at kunne lærer os noget om den pårørende, men også at gøre os opmærksom på os selv i vores arbejde, så vi ikke bliver unødvendigt belastet.

Over- og underinvolvering er begreber som er mest henvendt den pårørende. Grunden til at de kommer til at over- eller underinvolvere sig er pga. af vores hjernes spejlneuroner. Når vi hjælper et andet menneske, gør vores spejlneuroner at vi spejler deres følelser, og vi kan på den måde vise empati. Den uhensigtsmæssige form for involvering opstår når vi bliver overvældet af de empatiske indtryk.

Når den medafhængige overinvolvere sig, vil de næsten overtage den misbrugsramtes følelser og vil over tid mere og mere miste evnen til at lave logiske beslutninger. I stedet for at træde et skridt tilbage fra det overvældende empatiske indtryk håndtere den overinvolverede det modsatvis, og går længere ind i den misbrugsramtes følelser. Et eksempel kunne være at gøre alle den misbrugsramtes daglige pligter, hvilket gør at den misbrugsramte kan forsætte sit misbrug. Det er en af de typiske former for involvering, vi oplever hos medafhængige.

Når den medafhængige underinvolvere sig, bliver de følelsesmæssigt distanceret, og har alt sin fokus på at tage logiske beslutninger. At underinvolvere sig håndterer således den empatiske overbelastning ved at distancere sig helt fra den. For eksempel at den pårørende nægter at hjælpe den misbrugende med noget, selv at komme i behandling, som faktisk kunne hjælpe den misbrugsramte med at komme ud af sit misbrug. Det kan også være at den pårørende bare ignorerer problemet og lader som om der ikke er noget galt. Den medafhængige kan gå fra overinvolvering til underindvolvering fordi de kan blive så belastede af situationen, særligt når de ikke modtager hjælp. Det kan blive en måde at overleve på, og derfor bliver det uhensigtsmæssigt.

Der er selvfølgelig også en hensigtsmæssig måde at involvere sig på, og det ligger i en balance mellem over- og underinvolvering. Den medafhængige skal helst kunne leve sig empatisk ind i den misbrugsramtes følelser, men de skal ikke overtage dem. De skal stadig kunne tage logiske beslutninger, og sige fra over fra den misbrugsramte, men hvis de ønsker at hjælpe, skal de ikke trække sig helt. De skal med andre ord være i balance og i kontakt, ikke udelukkende ment som i kontakt med den misbrugsramte, selvom dette også er godt, men som i kontakt med sig selv. På den måde kan den pårørende bedre passe på sig selv, og når man selv er i sikkerhed, er det først her man er i stand til at hjælpe andre. 

Det er bl.a. det vi i misbrugsportalens rådgivning sigter efter: at hjælpe den pårørende med et balanceret forhold til den misbrugsramte, og at komme i kontakt med sig selv.

​Det er vigtigt at huske at denne illustration, oprindeligt er tiltænkt folk som er ansat til at hjælpe. Dette er ikke tilfældet hos den pårørende, og vi skal ikke påkræve, at den pårørende hjælper den misbrugsramte. Dog ønsker de pårørende som ringer ind ofte at hjælpe den misbrugsramte, og denne model afbilleder hvordan det kan gøres på den mest hensigtsmæssige måde, hvor den pårørende stadig passer på sig selv.

Kilder:

Helle Lindegaard og Center for Rusmiddelforskning, "Afhængighed og relationer - de pårørendes perspektiv" (2008), Udgiver: J & R Frydenberg a/s, København, ISBN: 87-89029-71-2

Rikke Høgsted, "Grundbogen i belastningspsykologi", 2. udgave, 1. oplag 2019 s. 94-95

​Hvad er Pårørende Netværket - Misbrugsportalen

Pårørende Netværket - Misbrugsportalen henvender sig til alle mennesker, som har brug for hjælp og støtte.

Åbningstider​

Mandag – tirsdag

15.00 – 18.00​

Onsdag  - Fredag

18.00 – 21.00​

Weekend og helligdage

lukket

Der tages for​behold for ændringer i åbningstiderne.

Kontaktoplysninger

Pårørende Netværket - Misbrugsportalen

Bagsværd Hovedgade 126, 2880 Bagsværd

Klik her for rutevejledning

Telefon: 7090 9080

E-mail: mail@misbrugsportalen.dk