Råd til pårørende
At passe på sig selv
Som pårørende til en misbrugsramt er der en tendens til, at man glemmer sig selv i forsøget på at hjælpe den misbrugsramte eller at dække over dem. Den pårørende bruger alt personens energi på at agere på en sådan måde, som de finder hensigtsmæssig over for den misbrugsramte, at de glemmer at agere på en måde, som er hensigtsmæssig for sig selv.
Hos Misbrugsportalen forstår vi ønsket om at hjælpe sine kære ud af et eventuelt misbrug. Det er dog en betingelse som er altafgørende for at sådan en hjælp lykkes, og det er at den misbrugsramte selv ønsker at stoppe sit misbrug. Der kan være mange grunde og undskyldninger for at de egentlig ikke vil, eller ikke kan, og det kan tage lang tid, før de finder ud af at de vil lave en ændring - hvis det nogle sinde sker. I den tid er det ekstra vigtigt at man som pårørende passer på sig selv.
Det kan være svært at sige specifikt hvad der hjælper fra person til person, da det er subjektivt. Men en generel ting som ofte hjælper er, at den pårørende lærer at sige fra og sætter nogle grænser over for den misbrugsramte og/eller for sig selv. Det kan være meget udfordrende, for ofte kræver det også at man ændrer sin egen adfærd og at man bliver nødt til at kigge på sig selv.
Det er dog et yderst nødvendigt led i at passe på sig selv, og i sidste ende er den eneste person du helt sikkert kan skabe en ændring hos, dig selv. Det er tit og ofte også en sådan ændring, som kan hjælpe den misbrugsramte til at få et ønske om at gå i behandling.
Mestring – at involvere sig tilpas
Det kan være svært at bedømme hvorvidt den enkeltes person måde at håndtere problemer på er rigtigt eller forkert, eller om det er godt eller skidt. Vi håndterer alle vores problemer og de kriser vi møder i livet på forskellige måder – måder som virker bedst for os personligt.
Vores handlemønstre kan dog være mere eller mindre hensigtsmæssige, alt efter hvad vores mål med dem er.
Et mere specifikt eksempel tegnes i Grundbogen i Belastningspsykologi, hvor Rikke Høgsted beskriver hvordan vi involverer os i andre mennesker i forskellig grad hhv. underinvolverer, balanceret involverer eller overinvolverer.
Kort fortalt er underinvolvering en form for mestringsstrategi hvor man trækker sig fra personen i krise og overinvolvering er hvor man gør det modsatte, og involverer sig selv så meget at man næsten overtager personens krise.
Hvis man ønsker at hjælpe den misbrugsramte til et liv uden misbrug, er ingen af strategierne særligt hensigtsmæssige. Når man underinvolverer sig, giver man ikke den misbrugende mulighed for at handle anderledes, da man trækker sig helt ud af deres liv uden de har mulighed for at gøre noget anderledes. Overinvolverer man sig, sætter man sig selv i fare for at blive trukket med ned af krisen, og det kan føles indtrængende for dem man forsøger at hjælpe, at overtage deres position i sådan en høj grad.
En sund måde at hjælpe på er derimod en balanceret involvering hvor man er medfølende og erkender den misbrugsramtes følelser, uden at man overtager dem.
Ift. grænser handler det om at kunne sætte nogle grænser over for den misbrugsramte uden at trække sig helt, me n stadig være villig til at involvere sig med dem hvis de respekterer de grænser.
Du kan læse mere om under-, balanceret og overinvolvering i Grundbogen i Belastningspsykologi
Dig og den misbrugsramte i behandling
Når den misbrugsramte har sagt ja til behandling, er det største skridt som regel taget - den misbrugsramte har erkendt, at der er et problem, og er villig til at forsøge at løse det. Du har som pårørende ofte været en stor del af, at det overhoved har kunnet lade sig gøre at få din kære i behandling. I lang tid har du skulle sørge for alle ting, både for dig selv og den misbrugsramte. Du kender til personens vaner og hvordan man kan takle dem, er vandt til at holde øje med om personen nu er påvirket, eller om de nu overholder hvad de lover osv.
Dette kan være utroligt svært at slippe, men nu har du gjort det som du kunne, og det er nu op til den misbrugsramte og det sted personen er i behandling. Derfor anbefaler vi at du som pårørende forsøger at give slip på den misbrugsramte. Det er ikke ensbetydende med at stoppe kontakten mens de er i behandling. Tværtimod, er det utroligt vigtigt at man støtter den misbrugsramte, da de faktisk har valgt at forsøge at foretage en ændring. Det at man støtter valget, og at man er der, når de er færdige, at de har en base, når de starter på en frisk, og at de er elsket, er alt sammen noget som kan forøge sandsynligheden for at behandlingen virker.
Men den største faktor som har indflydelse på succesen, er personen i behandling’s egen lyst til at skabe en ændring. Derfor er det vi mener med at give slip, at lade den misbrugsramte stå til ansvar for sin egen udvikling, uden at man nødvendigvis skal være ind over det hele. Det kan være utroligt svart at give slip på den kontrol, og have tillid til at de forsøger at stoppe - især fordi den tillid ofte for længst er blevet opbrugt. Ikke desto mindre er det en vigtig del af processen, og det er værd at reflektere over, hvordan man som pårørende til en misbrugsramt i behandling, kan forsøge at gøre sådan.