Hvorfor motivation er vigtigt
Hvis den misbrugsramte, ikke har nogen motivation til at stoppe misbruget, kommer det med stor sandsynligt ikke til at ske. Der er kun en person som kan stoppe et misbrug, og det er personen selv. Hvis ikke ønsket om at stoppe er til stede, kan man blive spærret inde til behandling, men så snart man kommer ud igen, vil misbruget højst sandsynligt foresætte. Derfor er motivationen noget af det vigtigste, når man skal slippe af med en afhængighed. Det er også derfor, det ikke virker at tvinge nogle i behandling.
Husk at misbrug som regel ikke er kommet, fordi personen ønsker at have et for højt forbrug af et givent rusmiddel. Ofte er misbrug kommet som en måde at håndtere problematikker i livet, så som psykiske problemer, traumer, skilsmisse, dødsfald af en nær, eller andet. Vi har alle måder at håndtere ting forskelligt, og indtagelse af rusmidler er blot en måde, men som også har stor risiko for at gå galt. Derfor er det nærliggende, at den misbrugsramte person, i behandlingen, også får hjælp med de problemer, som har ført til misbruget.
Vi oplever ofte at rusmidler bliver brugt som selvmedicinering, og hertil kan en motiverende faktor være at få professionel hjælp ind over, som kan hjælpe med at håndtere den eventuelle diagnose vedkommende selvmedicinerer sig mod. Når en diagnose bliver håndteret professionelt, er der mindre motivation til at skulle bruge rusmidler til at håndtere den.
Hvordan opnår man motivation?
Motivation er noget som opstår inden i dig selv. Det er derfor det kan være svært at motivere folk, ved at fortælle dem hvad de skal gøre. Derimod er det mere effektivt selv at ændre adfærd, eller selv at sætte grænser.
Ved selv at sætte en grænse over for en person, som lider af et misbrug, giver du dem et valg. De kan enten ignorere grænsen og få konsekvensen, eller de må indse at de ikke ønsker konsekvensen. Hvis de ikke ønsker konsekvensen, er det op til dem selv at ændre deres handling – de skal træffe et valg. Når man sætter grænser, stiller man automatisk også nogle krav. Vi anbefaler at sætte grænser i stedet for at stille krav, for når man sætter grænser, forbliver man på sin egen banehalvdel. Hvis man stiller krav, kan de godt virke som en ordre. At sætte grænser leder heller ikke op til diskussion i samme grad, da du i stedet for at fortælle folk hvad de skal gøre, fortæller hvad du selv har tænkt dig at gøre og hvad du har brug for. Når man har sat en grænse, er det vigtigt at man holder fast i den, selvom det kan være svært. Ellers bliver det blot til tomme ord og den misbrugsramte mærker ikke konsekvenserne ved at træde over grænsen. Desværre kan afhængigheden være så kraftig, at det først er når konsekvenserne rammer, at den misbrugsramte forstår dem.
En anden motivation er når en større gruppe folk tæt på den misbrugsramte, går sammen og støtter op om behandling, også kaldet en ”intervention”. Først og fremmest kan det hjælpe til, at den misbrugsramte erkender at der er et problem, og derfor vælger at søge behandling, da flere pårørende kan lægge et større pres. Den misbrugsramte behøves som sådan ikke erkende at der er et misbrug, så længe at de pårørende gør det klart, at der er et forbrug som er højt nok til, at det er ødelæggende over for dem – så kan man kalde det hvad man vi. Interventionen skal dog som regel ske sammen med, at man sætter nogle grænser, så der er konsekvenser, hvis den misbrugsramte vælger at takke nej til behandling. Hvis den misbrugsramte derimod, vælger behandling, forbliver det en motivationsfaktor at vide at der er nogle der venter på en på den anden side – en masse mennesker som ønsker at se en. Derfor er støtte fra nære, også en faktor som kan hjælpe til at motivere til en behandling. Du kan læse mere i afsnittet ”Tag snakken”.