Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Gode råd til at ringe ind​

Rådgivningsformer hos misbrugsportalen

Hos misbrugsportalen tilbyder vi to forskellige former for støtte og rådgivning, som begge egner sig til pårørende af misbrugsramte og misbrugsramte selv. Støtte formerne er hhv. akuttelefonen og samtaleforløb. I dette afsnit kan du læse om fordelene om hvert tilbud. Du kan også lære mere om akuttelefonen og samtaleforløb på vores hjemmeside, og hører mere om dem i vores e-introduktion.

Hvorfor skal du ringe ind?

Der kan være mange forskellige grunde til at ringe ind, til Pårørende Netværket Misbrugsportalen. Selvfølgelig skal det på den ene eller anden måde have en sammenhæng med misbrug, formodet misbrug eller hvis du er pårørende til et misbrug. Der er dog ikke flere krav, og du kan derfor frit ringe ind hvis du bare har brug for at diskutere din situation. Det betyder også, at det også er okay at ringe til os, hvis du ikke er klar til at lave en decideret ændring, men blot har brug for en som lytter, eller en at få snakket tingene igennem med.

Tit og ofte kan det være svært at åbne op til sine nærmeste, når man er pårørende til en misbrugsramt. Det kan være en frygt for at blive dømt, at man bliver stillet til regnskab for noget som man måske ikke har overskuet til at ændre, eller noget helt tredje. Hos Misbrugsportalen lægger vi øre til uden at dømme, og du kan frit få lov til at snakke om din situation, uden at du forpligter dig til noget.

Vi byder også forandring velkommen, så hvis du ønsker at skabe forandring i dit liv, er det også noget som vi kan bistå i. Dog anbefaler vi at påbegynde et samtaleforløb hvis du ønsker at ændre i dit liv, da det ofte er noget som tager tid, og i samtaleforløbet kommer du til at have en sparringpartner, som kender til og følger din situationer over en længere periode.

Vores to samtaleformer virker således bedst til forskellige formål:

Akuttelefonen er god i situationer hvor du:

  • ​Har brug for nogle som vil lytte eller som du kan åbne op for
  • ​Har brug for (akut) råd eller vejledning
  • ​Har brug for at diskutere din nuværende situation
  • ​Har brug for nogle at sparre og diskutere din situation med
  • ​Du ønsker at prøve om det kunne være noget for dig at starte et samtaleforløb

Samtaleforløbende er gode hvis:

  • ​Du ønsker at skabe en forandring i dit liv
  • ​Du er i en proces med enten dig selv eller den misbrugsramte, som du ønsker at sparre om og få rådgivning til
  • ​Du selv eller en af dine nære i er behandling for et misbrug
  • ​Hvis du ønsker hjælp med håndtering af stofrelaterede problemer i dit liv

Kommentarer fra rådsøgere

”Det bliver lyttet, ingen bliver dømt på hvad der bliver sagt, man kan snakke om alt og man kan få luft for alt der man går med alene”

”Det er bare rat at der er nogen man uforpligtende kan tale med, og som forstår hvad det handler om at være pårørende til en misbruger”​

​Hvad er Pårørende Netværket - Misbrugsportalen

Pårørende Netværket er en frivillig social rådgivningsorganisation, der henvender sig til familier og individer berørt af afhængighed.

Foreningen arbejder for at skabe bedre vilkår for pårørende og misbrugsramte gennem akutrådgivning, samtaleforløb, terapeutiske gruppeforløb og afvikling af projekter såsom landsdækkende julehjælp, oplæg og pårørendefællesskaber. 

Åbningstider​

Mandag – tirsdag

15.00 – 18.00​

Onsdag  - fredag

18.00 – 21.00​

Weekend og helligdage

lukket

Der tages for​behold for ændringer i åbningstiderne.

Kontaktoplysninger

Pårørende Netværket - Misbrugsportalen

Bagsværd Hovedgade 126, 2880 Bagsværd

Klik her for rutevejledning

Akutrådgivning: 7090 9080

Sekretariatet tlf: 7060 4446

E-mail: mail@misbrugsportalen.dk