Indtagelse:
Sprøjte, snifning, tabeletter/kapsler.
Virkning og varighed:
Amfetamin øger din hjerneaktivitet, så det føles som om man har meget mere energi og overskud. Det kan give dig mere selvtillid og gøre at man er mere på socialt. Det kan dog også gøre dig mere aggressiv. Fysiske tegn kan indebære at blodtryk, puls og kropstemperatur øges. Derudover kan man have svært ved at styre sine bevægelser.
Hvis man sniffer det, kommer virkningen efter få minutter, men varer også kortere tid. Hvis man spiser det, kan virkningen komme mellem 20 minutter og tre timer efter, og virkningen holder i længere tid. Rusen kan vare 3-8 timer alt efter indtagelsesmåde.
Overdosis og skader:
Tager man en overdosis af amfetamin kan det være dødeligt, da det hæver din kropstemperatur enormt. Symptomerne på en forgiftning kan være influenza lignende med hovedpine, kvalme og temperaturstigning.
Amfetamin er meget afhængighedsdannende. En langvarig brug kan føre til bl.a. impotens, rystelser, svækket immunsystem, hjertebanken, aggressivitet, kvalme, paranoia, depression og hallucinationer. Da stoffet belaster hjertet kan det være ekstra farligt at tage hvis man har forhøjet blodtryk eller hjerteproblemer