Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

MDMA/Ecstasy

Kaldes også: Kix, Emma, E, Cloud9, XTC

Indtagelse

Kan indtages ved at spise det i pille form, eller at sniffe det.

Virkning og varighed

Virkningen af MDMA giver en lykke følelse, hvor man føler sig kærlig og hengiven. Det kan forstærke ens sanseindtryk, så ting kan føles ekstra bløde, mere lyst, klarer farver osv. Man kan også opleve fysiske ubehageligheder som kvalme, muskelspændinger, rystelser, svedturer og hjertebanken.

Ecstasyrusen kan vare mellem 2-6 timer og indtræffer ½-1 time efter indtagelse. Hvis man sniffer det, virker det med det samme men varer i kortere tid, ofte 2-3 timer.

Overdosis og skader

Ved en overdosis af MDMA, kan man opleve temperaturstigning, kramper, forvirring og bevidstløshed. Især fordi MDMA giver en masse energi og tages i forbindelse med fester, hvor man danser, er der en stor risiko for overophedning. Derudover ses der forstyrrelser i hjerterytmen blødninger og nyresvigt. En psyke kan også påvirkes til at se synshallucinationer som kan være yderst ubehagelige. Ligesom LSD, kan ecstasy give flashbacks til oplevelserne man har haft i en psykisk dårlig tilstand, som kan komme måneder efter rusen. Derudover kan man føle sig deprimeret når rusen er ovre.

Ecstasy er ikke direkte afhængighedsskabende, men pga. at man hurtigt udvikler en tolerans over for det, så man har brug for en større mængde, kombineret med den triste følelse man får efter rusen, kan det hurtigt skabe en meget dårlig vane. Da risikoen for skader og overdosis stiger jo mere af stoffet man indtager, kan dette være meget farligt.

Ecstasy skal af disse grunde ikke undervurderes, og effekterne af det kan være dødelig også ved indtagelse af en lille dosis.​

​Hvad er Pårørende Netværket - Misbrugsportalen

Pårørende Netværket er en frivillig social rådgivningsorganisation, der henvender sig til familier og individer berørt af afhængighed.

Foreningen arbejder for at skabe bedre vilkår for pårørende og misbrugsramte gennem akutrådgivning, samtaleforløb, terapeutiske gruppeforløb og afvikling af projekter såsom landsdækkende julehjælp, oplæg og pårørendefællesskaber. 

Åbningstider​

Mandag – tirsdag

15.00 – 18.00​

Onsdag  - fredag

18.00 – 21.00​

Weekend og helligdage

lukket

Der tages for​behold for ændringer i åbningstiderne.

Kontaktoplysninger

Pårørende Netværket - Misbrugsportalen

Bagsværd Hovedgade 126, 2880 Bagsværd

Klik her for rutevejledning

Akutrådgivning: 7090 9080

Sekretariatet tlf: 7060 4446

E-mail: mail@misbrugsportalen.dk