Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Benzodiazepiner

Kaldes også: Benzoer, Rohypnol, Stesolid, Xanax, Tabs, BZD

Indtagelse:

Spises i pilleform

Virkning og varighed

Benzodiazepiner er beroligende medicin, som kan udskrives af lægen til afhjælpning af angst- eller søvnproblemer. Der findes forskellige former af benzodiazepiner bl.a. valium, stesolid, og rohypnol. De har dog alle mere eller mindre samme effekt og skadevirkning. Stoffet er beroligende og søvnfremkaldende, men kan dog også i nogle tilfælde virke modsat og føre til rastløshed, hyperaktivitet og aggressiv adfærd. Effekten af benzodiazepiner vare i 6-8 timer, hvor den søvndyssende del af medicinen aftager hurtigt i løbet af en nat, mens den angstdæmpende del kan vare i længere tid.

Overdosis og skader

Ved brug af benzodiazepiner skal man være opmærksom på ikke at drikke alkohol, eller bruge andre sløvende stoffer, da det kan være dødeligt. Effekten af denne blanding kan være så sløvende at det lammer centralnervesystemet, og kan resultere i at man ikke kan trække vejret. Derudover skal man lade være med at køre i bil under påvirkning af benzodiazepiner, da det lige som alkohol er sløvende.

Benzodiazepiner er afhængighedsdannende og skal derfor kun tages efter lægelig vejledning. Man kan risikere at danne en afhængighed af stoffet allerede 4-8 uger af fast brug. Afhængighed af benzodiazepiner er især farligt fordi det er et af de stoffer hvor en nedtrapning uden lægelig substitutionsbehandling eller nedtrapning, kan være dødelig. Abstinenserne består bl.a. af uro, angst, søvnløshed og krampeanfald, hvorfor man aldrig skal stoppe alene eller tage en kold tyrker.​

​Hvad er Pårørende Netværket - Misbrugsportalen

Pårørende Netværket er en social frivillig rådgivningsorganisation, der henvender sig til familier, som er berørt af afhængighed.

Foreningen arbejder for at skabe bedre vilkår for pårørende gennem akutrådgivning, samtaleforløb, terapeutiske gruppeforløb og afvikling af projekter såsom landsdækkende julehjælp, oplæg og pårørendefællesskaber. 

Åbningstider​

Mandag – tirsdag

15.00 – 18.00​

Onsdag  - Fredag

18.00 – 21.00​

Weekend og helligdage

lukket

Der tages for​behold for ændringer i åbningstiderne.

Kontaktoplysninger

Pårørende Netværket - Misbrugsportalen

Bagsværd Hovedgade 126, 2880 Bagsværd

Klik her for rutevejledning

Telefon: 7090 9080

E-mail: mail@misbrugsportalen.dk