Når du har taget modul 1, 2, 3 og 4 er du klar til første vagt. Du har fået et indblik i misbrug, afhængighed og medafhængighed og eksempler på, hvordan det kan komme op at vende i rådgivningen. Du har også fået et indblik i hvad den motiverende samtale er, og hvordan du skal bruge den. Vi forventer ikke, at du kan det hele til perfektion fra starten – men vi forventer dog, at du forsøger at rådgive efter de principper og værktøjer, du har lært om.
Hvis du ikke allerede har skrevet dig på en vagt, så er det tid til at gøre det nu! Hvis der ikke er nogle ledige vagter i den nærmeste fremtid, kan du altid spørge på Connecteam, om nogen som vil flytte sig fra en vagt, så du kan prøve det.
Husk at slå ”banke på” funktionen til på din telefon, så din telefon ikke står som optaget, når du snakker med en rådsøger og en anden ringer. "Banke på" gør, så rådsøgeren møder en svarer fra Relatel, som fortæller at der er optaget og at de kan ringe tilbage senere.
Husk også at evaluere dine samtaler inde på Connecteam, så hurtigt du kan, efter de er afsluttet.
Du kan også med fordel gå tilbage til modul 1 på dagen du har din vagt, for at få genopfrisket hvordan man bruger Relatel. Hvis du i er i tvivl om du har omstillet dig korrekt, så skriv gerne til Rasmus - så tjekker han det for dig.
Hvis der er noget du er i tvivl om, eller noget du har brug for at snakke om ift. din første vagt – både før og efter – kan du altid kontakte Jan eller Rasmus eller skrive til andre på Connecteam.
Hav en rigtig god første vagt!