Håndtering af selvmordstruede rådsøgere​

Som regel er opkald på akuttelefonen meget stille og rolige, men det kan ske at vi møder nogle, der er kommet så langt ud, enten pga. misbrug eller psykisk sygdom, at de har tanker om at tage sit eget liv eller værre, at de har besluttet sig for at gøre det.

​

Selvom det ikke er vores job at rådgive om og det måske ligger uden for vores kompetencer, er det vigtigt at vi kan gribe personen og sørger for, at de bliver sendt det rigtige sted hen, og får den hjælp de har behov for. Dertil også at du kan føle dig tilpas ved at slippe dem igen.

​

Det er derfor vigtig at du ved, hvad du skal gøre, hvis du får en sådan rådsøger i telefonen.

​

​Bedøm situationen og handle efter det​

​Hvis rådsøgeren under samtalen giver udtryk for, at de kan være til fare for sig selv, det kan enten være ved direkte at sige de har tanker om selvmord/selvskade eller, hvis de hentyder det, bør vi reagere på det.

​

Hvis vi har en sådan mistanke er det bedste, vi kan gøre for at hjælpe at sprøge ind, så vi får en bedre ide om situationen. Det giver os den bedste mulighed for at handle korrekt og sende personen det rigtige sted hen.

Hvis rådsøger giver udtryk for at de har haft tanker om det kan vi spørge om følgende:

​

• Hvor lang tid har du gået med de tanker?
• Har du sat et tidspunkt at handle på, hvis ja hvornår har du tænkt dig at gøre det?
• Hvordan har du tænkt dig at gøre?
• Hvor i landet er du?
• Er du alene, eller har du nogle bekendte sammen med dig eller i nærhed?

​

Mange hvis det er noget de virker seriøse om er det bedste vi kan gøre, at henvise dem til Livslinien (tlf. 70 201 201) eller psykiatrisk skadestue/akutmodtagelse. Hvis du får at vide hvor rådsøgeren bor, kan du eventuelt hjælpe personen med at finde den nærmeste skadestue.

​

Hvis det står meget slemt til og personen du snakker med står i akten, skal du kontakte politiet op 112. Her er det vigtig, at du prøver, at få information om hvem personen er og hvor de er henne, dvs. navn og hvor de befinder sig lige nu.  

​

Hvis du har en tæt på som kan ringe til politiet kan du bede dem om det, ellers må du ringe efter i har lagt på. Når du har fået fat i politiet, er det ude af dine hænder og der er ikke mere, som du kan gøre.

​

​At give slip

Når man har snakket med en person, som har været så langt ude, kan man godt få en stor ansvarsfølelse over at skulle have handlet rigtigt og sørge for at personen ikke kommer noget til, især fordi de umiddelbare konsekvenser på en sådan situation er meget voldsomme. 

​

Derfor kan det godt være svært at slippe bagefter. Man kan sidde med tanker som "Hvad mon der sker med denne person nu?" og "Er der noget jeg kunne have gjort anderledes?". 

I sådant et kald, ligesom alle andre svære kald, skal i efterfølgende tage fat i Jan eller Rasmus, hvor i har mulighed for at få sparring på det. 

​

I kan også række ud til nogle af de andre frivillige. Det er bare vigtigt, at man ikke sidder med det alene. 

Det er også vigtig at huske på, at vi er en telefonisk rådgivning og at vi ikke har noget mulighed for at lave nogen fysisk indtræffen og ændre noget på den måde - det bedste vi kan gøre, er at guide de mennesker, vi snakker med. 

​

Og sidst men ikke mindst, at det er enme uden for vores generelle rådgivningsområde og at du har gjort dit bedste og det er alt vi forlanger.