Stofmisbrug
Grænsen mellem forbrug og misbrug
Skellet mellem hvornår et forbrug bliver et misbrug, er altid en svær grænse at trække. Du vil ofte komme til at møde forældre, som har opdaget at deres børn har været i omgang med stoffer, og som er bekymret for om det er et misbrug.
Der er også mennesker, som bruger stoffer og lægemidler, med et rekreativt eller medicinsk formål i kortere eller længere tid, uden at blive psykisk afhængige eller betragtes misbrugsramte. Sandsynligheden øges dog over tid, indtil der begynder at indtræffe psykiske abstinenser. I Danmark defineres stofmisbrug således af de sociale myndigheder:
”En person med et stofmisbrug har et vedvarende og skadeligt brug af rusmidler i en sådan grad, at det medfører skader eller problemer for vedkommende selv og/eller nærtstående personer samt samfundet. Skaderne vedrører personens psykiske og fysiske tilstand samt sociale funktion.”
I denne definition skelner myndighederne ikke mellem skadeligt forbrug, misbrug og afhængighed, men i stedet at det hele bliver samlet til en diagnose “sustance use disorder”, som kan varierer fra let til svær grad.
Det er dog noget som stadig skelnes mellem af WHO og klinisk. Det er også en fordel, at vi som rådgivere kan se og reflektere over nuancerne mellem forbrug, misbrug og afhængighed, da det kan bidrage til at skabe en bedre forståelse af misbrugsramte og deres pårørendes situation.
I WHO’s betegnelse af et skadeligt forbrug, er man ikke nødvendigvis afhængig. Et forbrug er skadelig hvis en person, i mindst en måned eller gentagende gange inden for et år, har et forbrug af rusmidlet så de får:
-
mærkbare psykiske forstyrrelser
-
nedsat fysisk sundhed
-
ødelagte menneskelige relationer
-
manglende evne til at fungere socialt
manglende evne til at håndtere økonomi
Sundhedsstyrelsen har dertil lavet en video som forklarer hvordan et forbrug bliver til et misbrug: