Workplace er vores kommunikationsplatform. Her kan du chatte med de andre frivillige via Workplace-chatten, holde kontakt med din mentor, lave opslag om dine oplevelser på akuttelefonen eller samtaleforløb eller afsætte en vagt.
Da det er herigennem, vores sociale fællesskab udleves – det er vores daglige kontor og mødested – opfordrer vi til at bruge Workplace ofte og downloade det som app til din telefon. Workplace-appen hedder “Workplace from Meta”. Vær ikke bange for at skrive til andre frivillige, hvis du har brug for faglig sparring, eller hvis du blot ønsker at sige hej.
Vi sørger for at oprette din profil - du skal blot sørge for at aktivere den, hvilket gøres igennem en mail, som du modtager, når du er oprettet. Husk at sætte et profilbillede på din profil - det er vigtigt, at vi kan se se hvem hinanden er, når vores daglige kontakt er digital.
Workplace-chat
Ligesom Facebook har en separat chat-app på telefonen, som hedder Messenger, så har Workplace det samme. Når du bruger Workplace på din telefon, skal du derfor også downloade Workplace-chat appen, som hedder “Workplace Chat from Meta”. Det er herigennem, at du bruger chatfunktionen, når du er på mobilen.