Håndtering af selvmordstruede rådsøgere​

Som regel er opkald på akuttelefonen meget stille og rolige, men det kan ske at vi møder en person, der grundet misbrug eller psykisk sygdom har tanker om at tage sit eget liv eller værre, at de har besluttet sig for at gøre det.

​

Selvom det ikke er vores job at rådgive om, og det måske ligger uden for vores kompetencer, er det vigtigt at vi kan gribe personen, og at vi sørger for, at de bliver sendt det rigtige sted hen, så de får den nødvendige hjælp. Dertil også, at du som rådgiver kan føle dig tilpas ved at slippe dem igen.

​

Det er derfor vigtigt at du ved, hvad du skal gøre, hvis du får en sådan rådsøger i telefonen.

​

​Bedøm situationen og handl efter det​

​Hvis rådsøgeren under samtalen giver udtryk for, at de kan være til fare for sig selv – det kan enten være ved direkte at sige, de har tanker om selvmord/selvskade eller hvis de hentyder det, bør vi reagere på det.

​

Hvis vi har en sådan mistanke, er det bedste vi kan gøre for at hjælpe at spørge ind, så vi får en bedre ide om situationen. Det giver os den bedste mulighed for at handle korrekt og sende personen det rigtige sted hen.

Hvis rådsøger giver udtryk for, at de har haft tanker om selvmord eller selvskade, kan vi spørge om følgende:

​

• Hvor lang tid har du gået med de tanker?
• Har du sat et tidspunkt at handle på, og hvis ja, hvornår har du tænkt dig at gøre det?
• Hvordan har du tænkt dig at gøre?
• Hvor i landet er du?
• Er du alene, eller har du nogle bekendte sammen med dig eller i nærheden?

​

Det bedste, vi kan gøre, er at henvise dem til Livslinien (tlf. 70 201 201) eller psykiatrisk skadestue/akutmodtagelse. Hvis du får at vide hvor rådsøgeren bor, kan du eventuelt hjælpe personen med at finde den nærmeste skadestue.

​

Hvis person du snakker med står i akten, skal du kontakte politiet på 112. Her er det vigtigt, at du prøver at få information om, hvem personen er og hvor de er henne, dvs. navn og hvor de befinder sig lige nu.  

​

Hvis du har en person tæt på, som kan ringe til politiet, kan du bede dem om det, og ellers må du ringe efter du og rådsøger har lagt på. Når du har fået fat i politiet er det ude af dine hænder, og der er ikke mere, du kan gøre.

​

​At give slip

Når man har snakket med en person, der har været så langt ude, kan man godt få en stor ansvarsfølelse over at skulle have handlet rigtigt og sikre for, at personen ikke kommer noget til – især fordi de umiddelbare konsekvenser på en sådan situation er meget voldsomme.

​

Derfor kan det godt være svært at slippe bagefter. Man kan sidde med tanker som "Hvad mon der sker med denne person nu?" og "Er der noget, jeg kunne have gjort anderledes?". 

I sådant et kald – ligesom alle andre svære kald – skal I efterfølgende tage fat i Jan eller Rasmus, hvor I har mulighed for at få sparring og støtte. 

​

I kan også række ud til nogle af de andre frivillige. Det er bare vigtigt, at man ikke sidder med det alene. 

Det er også vigtigt at huske på, at vi er en telefonisk rådgivning, og at vi ikke har noget mulighed for at lave nogen fysisk indtræffen og på den måde ændre noget - det bedste, vi kan gøre, er at guide de mennesker, vi snakker med. 

​

Og sidst men ikke mindst skal du huske, at dette er et emne uden for vores generelle rådgivningsområde, og at du har gjort dit bedste – og det er alt, vi forlanger.