Bedøm situationen og handl efter det
Hvis rådsøgeren under samtalen giver udtryk for, at de kan være til fare for sig selv – det kan enten være ved direkte at sige, de har tanker om selvmord/selvskade eller hvis de hentyder det, bør vi reagere på det.
Hvis vi har en sådan mistanke, er det bedste vi kan gøre for at hjælpe at spørge ind, så vi får en bedre ide om situationen. Det giver os den bedste mulighed for at handle korrekt og sende personen det rigtige sted hen.
Hvis rådsøger giver udtryk for, at de har haft tanker om selvmord eller selvskade, kan vi spørge om følgende:
- Hvor lang tid har du gået med de tanker?
- Har du sat et tidspunkt at handle på, og hvis ja, hvornår har du tænkt dig at gøre det?
- Hvordan har du tænkt dig at gøre?
- Hvor i landet er du?
- Er du alene, eller har du nogle bekendte sammen med dig eller i nærheden?
Det bedste, vi kan gøre, er at henvise dem til Livslinien (tlf. 70 201 201) eller psykiatrisk skadestue/akutmodtagelse. Hvis du får at vide hvor rådsøgeren bor, kan du eventuelt hjælpe personen med at finde den nærmeste skadestue.
Hvis person du snakker med står i akten, skal du kontakte politiet på 112. Her er det vigtigt, at du prøver at få information om, hvem personen er og hvor de er henne, dvs. navn og hvor de befinder sig lige nu.
Hvis du har en person tæt på, som kan ringe til politiet, kan du bede dem om det, og ellers må du ringe efter du og rådsøger har lagt på. Når du har fået fat i politiet er det ude af dine hænder, og der er ikke mere, du kan gøre.